Martha Christensen

Martha Christensen

Om forfatteren og forfatterskabet

I min dansk opgave, har jeg valgt at skrive om Martha Christensen da
hendes m┬de at se tingende p┬ fascinerer mig. Jeg har l╩st n╩sten alle
af hendes b»ger, s┬ jeg har derved dannet mig et klart indtryk af
hende, som person, men sandelig ogs┬ som forfatter.

"Jeg er noget af det mindst offentlige, man kan t╩nke sig"(1), siger
Martha Christensen (f»dt 1926) om sig selv i et interview. I en anden
avissamtale ytrer hun: "Jeg er tit s┬ usikker, en sag har jo flere
sider."(2) Journalisten tilf»jer om den interviewede, at "hun siger
alting meget stille - og med meget lange pauser."(3)
Martha Christensen er virkelig et beskedent, selvudslettende
menneske, der ikke har det godt med at komme frem i rampelyset. Hun er
af en stille eksistens, som de fleste af de mennesker hun skildrer i
sine b»ger. Hun f»ler, at hun h»rer til i den almindelige hverdag,
hvor ogs┬ hendes roman- og novellepersoner befinder sig.
"Der er nok af andre forfattere til at skrive om de unge, de smukke
og de rige",(4) mener Martha Christensen. Samtidig er det
hendes
overbevisning, at jo h»jere man kommer op i samfundslagene, jo mere
skjules eller bortforklares de f»lelser og problemer mennersker har.
De personer, som virkelig er tr╩ngt, ogs┬ socialt, viser tydeligst,
hvad de t╩nker og f»ler. Bl.a. derfor skildrer Martha Christensen s┬
ofte anonyme sm┬ hverdagsmennesker, der er kommet i klemme, l┬st fast
eller tr╩ngt op i en krog. Deres handlem┬de kan have bragt dem i den
pinagtige situation. Men det kan sandelig ogs┬ v╩re omgivelserne, der
overser, isolerer, fejlbehandler eller ligefrem mishandler disse
mennesker.
Omgivelserne er et vidt begreb. Hos Martha Christensen kan det v╩re
familien, bekendtskabskredsen, arbejdsf╩llerne, boligkvarteret, men
det kan ogs┬ v╩re skolen, socialkontoret, b»rne- eller ungdomshjemmet.
Mange af Martha Christensens b»ger foreg┬r p┬ institutioner og handler
om systemet og den enkelte - ofte under systemets pres.
Hos Martha Christensen er der et t╩t samspil mellem den enkeltes og
omgivelsernes adf╩rd. Der er tale om et sammensat forhold; en gensidig
p┬virkning, der danner et sk╩bnem»nster. "Det psykiske drama er for
mig selve den gnist, der g»r romanen til en roman"(5), udtaler hun i
endnu et interview, i en avisartikel.
I hendes forfatterskab er skyld og ansvar ikke s┬ let at placere. De
bedste hensigter kan have sk╩bnesvangerer f»lger. Det er f.ex.
tilf╩ldet i romanen Manden som ville ingen ondt, 1989. Den
midelaldrende socialr┬dgiver Daniel, romanens hovedperson, er bl»d og
eftergivende. Ogs┬ overfor sin afstumpede klient, Joakim. Denne
udnytter Daniels godhed groft, terroriserer ham, s┬ Daniels tilv╩relse
g┬r i opl»sning. Socialr┬dgiveren ender med i desperation at lade sig
dirigere af sin h╩vntrang - andre kommer ham i fork»bet p┬ det
makabre punkt. Daniel handler her stik imod sine egne idealer. Den
handlingsladede, sp╩ndende bog rejser faktisk sp»rgsm┬let, om
venlighed og forst┬else kan v╩re udtryk for holdningsl»shed og pladder
humanisme. Har godheden rimelige gr╩nser ?
Mennesker g»r tit hinanden ondt uden at ville det. "S┬ mange har s┬
sv╩rt ved at omg┬s hinanden, bruge hinanden"(6), konstaterer hun i et
interview. Hun viser gang p┬ gang, at vi har sv╩rt ved at overskue de
situationer, vi havner i, med eller uden vor gode vilje. Tilv╩relsen
er en kompliceret sag. S┬dan t╩nker hovedpersonen i hendes debutroman,
V╩r god ved Remond, 1962, ved at se tilbage p┬ sit hidtidige liv:
"Alle disse tr┬de man knyttede i fl╩ng. Ingen kunne ane, hvorn┬r og
med hvilken smerte de ville brydes. Det var livets h┬rde vilk┬r at
man var afm╩gtig over for det, man satte igang."



Martha Christensen er vokset op p┬ landet, hendes far var smed i
landsbyen Holsted. Hun t╩nkte p┬ at blive l╩rer eller bibliotikar, men
endte med at uddanne sig som fritidsp╩dagog. I en menneskealder (1952-
1986) arbejdede hun p┬ et fritidshjem i Odense, indtil hun som 60 ┬rig
tog sin afsked. Hun fremh╩ver selv at arbejdet har givet hende stof og
erfarringsgrundlag for b»gerne.
Hun skriver da ogs┬ tit om b»rn og unge, is╩r om dem, der af en
eller anden grund bliver outsidere. Hun kredser i sine b»ger om unges
opv╩kst, deres forhold til familien, institutioner, omgivelserne. Om
magtforholdet ml. unge indbyrdes og ml. generationerne. Om forskellige
slags opdragelse og konsekvenser deraf. Oplevelserne i de f»rste
barndoms┬r er altafg»rende for den senere voksentilv╩relse, mener hun,
og viser det i sine b»ger. Navnlig tydeligg»r hun, hvad mangel p┬
k╩rlighed og opm╩rksomhed fra for╩ldrenes side kommer til at medf»re
for deres b»rn - hele livet igennem.
H»vdingeb»rn, 1991, hedder Martha Christensen hidtil seneste bog. En
omfattende sl╩gtsroman, der str╩kker sig over 40 ┬r, op til nutiden.
Bogen belyser den enorme